Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, er åben over for at mødes til kaffe med den tidligere Alaska-guvernør Sarah Palin, som har skabt røre med en bog om præsidentvalgkampen sidste år.
- Jeg ville absolut se frem til at drikke kaffe med hende, sagde Clinton i en kommentar til tv-stationen NBC.
Palin, som var vicepræsidentkandidat for republikanerne og populær blandt de konservative, er på turné for at promovere sin bog "Going Rogue: An American Life." Her lægger hun afstand til Clintons politiske linje og siger, at de ville være uenige om en lang række spørgsmål, hvis de en dag kommer til at drikke kaffe sammen.
- Vi kommer klart til at høre meget mere fra Palin i de kommende uger, og jeg ville gerne drikke kaffe sammen med hende, siger Clinton, som bliver rost af Palin for sin store indsats i valgkampen, som hun dog tabte til præsident Barack Obama.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker