USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, advarer nu Nordkorea og siger, at det kommunistiske land skal stoppe "sine provokationer og trusselspolitik".
Clinton besøger Sydkorea for at vise solidaritet med landet på et tidspunkt, hvor der er voksende spændinger mellem Nordkorea og Sydkorea.
- Vi kan ikke vende det blinde øje krigeriskhed og provokation. Vi vil stå side ved side med jer på dette vanskelige tidspunkt, og vi vil gøre det fremover, siger Hillary Clinton efter et møde med Sydkoreas præsident, Lee Myung-Bak.
Konfrontationen mellem de to koreaer begyndte, da en multinational undersøgelse i sidste uge konkluderede, at en nordkoreansk undervandsbåd havde torpederet et flådefartøj Cheonan fra Sydkorea den 26. marts. 46 besætningsmedlemmer blev dræbt.
Nordkorea sagde tirsdag, at landet afbryder enhver kontakt med Sydkorea og samtidig opfatter beskyldningerne om angrebet på Cheonan som en krigserklæring.
- Der er ingen grund til at udvise barmhjertighed eller tålmodighed over for konfrontationsgalninge, spytslikkere, forrædere og forfærdelige krigsmagere som Lee Myung-bak-gruppen, skrev den nordkoreanske "komité for Koreas fredelige genforening" i en meddelelse tirsdag.
Sydkorea har stoppet samhandlen med Nordkorea og lovet at tage Cheonan-sagen op i FN's Sikkerhedsråd. Samtidig vil landet gengælde yderligere beskydning eller provokationer fra Nordkorea.
Sydkoreanske fly har fået besked om at undgå nordkoreansk luftrum for at undgå at skabe yderligere spændinger mellem de to lande.
Hillary Clinton siger under et besøg i Sydkorea samtidig, at det er i det internationale samfunds, heriblandt Kinas, interesse at overtale Nordkorea til at ændre politik.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde