USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, lover, at hun ikke vil lade Afghanistans kvinder i stikken, selv om USA overvejer politiske løsninger for at få afsluttet den upopulære krig mod taliban-bevægelsen.
Clinton har gjort kvinders rettigheder til et kendemærke i sin politiske karriere, og hun lovede under et møde med fremtrædende afghanske kvinder i Kabul, at hun føler sig personligt forpligtet til at sikre deres rettigheder.
Hun sagde samtidig, at de rettigheder skal være garanteret i ethvert kommende politisk system i landet.
Da den fundamentalistiske taliban-bevægelse kontrollerede Afghanistan, var kvinders rettigheder stærkt begrænsede. Kvinder havde forbud mod at arbejde og få uddannelse.
Mange afghanske kvinder har bekymret set til, mens Afghanistans præsident, Hamid Karzai, har forsøgt at forhandle med taliban. De frygter, at deres rettigheder vil komme under pres, hvis Taliban igen får politisk magt i landet.
- Vi er opmærksomme på jeres bekymringer over forsoningsprocessen, og vi forstår jeres bekymringer, sagde Clinton, der understregede, at Afghanistans kvinder ikke vil blive valgt fra for at haste en fredsaftale i hus med Taliban.
Udenrigsminister Lene Espersen (K) skulle efter planen have deltaget i mødet med Clinton og de afghanske kvinder, men hun strandede i Kasakhstan, efter at hendes fly ikke kunne få landingstilladelse i Kabul.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet