Clinton afviser Trumps klager over afgørende tv-debatter
Demokraten siger, at præsidentkandidater bør debattere på fastlagte datoer, selv om det er oven i NFL-kampe.
Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, stiller op til tre omdiskuterede debatter under præsidentvalgkampen.
Det oplyser hendes kampagnestab til Reuters.
Debatterne spiller en vigtig rolle i kampen mellem Clinton og Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump.
Det er derfor faldet Donald Trump for brystet, at debatterne er placeret oven i vigtige kampe i NFL - ligaen for amerikansk fodbold, som er amerikanernes foretrukne sportsgren.
Trump har påstået, at Clinton er bange for at stille op til debat i bedste sendetid.
Den utilregnelige rigmand har desuden anklaget Hillary Clinton for at have blandet sig i planlægningen af debatterne.
Det er imidlertid Kommissionen for Præsidentdebatter (CPD), der har fastlagt datoerne.
CPD består af repræsentanter fra både Republikanerne og Demokraterne, og den har fastlagt alle større præsidentdebatter siden 1984.
- Som sædvanlig forsøger Hillary og Demokraterne at sabotere debatterne, så to af dem er placeret oveni store NFL-kampe. Det samme skete med Bernie (Clintons tv-debatter med rivalen Bernie Sanders, red.). Det er uacceptabelt, har Trump tidligere tweetet.
I juli påstod Donald Trump også, at han havde modtaget en skriftlig henvendelse fra NFL, der beklagede sig over datoernes sammenfald.
Det viste sig imidlertid at være forkert, da NFL afkræftede, at nogen fra organisationen skulle have sendt en beklagelse til den republikanske kandidat.
Datoerne blev kendt i september 2015, men tilsyneladende har Donald Trump ikke kendt til dem, før han begyndte at beklage sig over dem.
Flere amerikanske medier spekulerer i, om Donald Trump kan finde på at boykotte debatterne.
Under Republikanernes primærvalg blev Trump væk fra en debat på Fox News. I stedet afholdt rigmanden sit eget arrangement, som blev flittigt dækket af medierne.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde