Clinton angriber Trump for brud på embargo mod Cuba
Hillary Clinton mener, at Donald Trump tilsyneladende har brudt loven i 1990'erne. Foto: AP/Julio Cortez
AP/Julio Cortez
Et af Donald Trumps selskaber forsøgte ifølge amerikansk magasin at drive forretning i Cuba i 1990'erne.
Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, siger, at hendes rival, republikaneren Donald Trump, formentlig har brudt loven i 1990'erne.
Meldingen kommer i kølvandet på en historie bragt i det amerikanske magasin Newsweek.
Her fremgår det, at et af Donald Trumps selskaber forsøgte at drive forretning i Cuba. Det skete, selv om det kommunistiske styre var under embargo.
Ifølge Newsweek drejer det sig om en kasino- og hotelvirksomhed, der i hemmelighed drev forretning, mens Cuba var under strenge sanktioner.
- I dag har vi hørt om hans bestræbelser på at drive forretning i Cuba, som tilsyneladende er et brud på loven, siger Hillary Clinton.
- Det er i hvert fald en hån mod den amerikanske udenrigspolitik, og han har konsekvent svaret forkert på spørgsmål om, hvorvidt han forsøgte at handle med Cuba.
Newsweeks historie er baseret på interviews med tidligere ansatte, forretningspapirer og retsdokumenter.
Ifølge magasinet har Donald Trumps selskab blandt andet brugt 68.000 dollar på en tur til Cuba i 1998.
På det tidspunkt var alle firmaudgifter i Cuba ulovlige, medmindre de var godkendt af den amerikanske regering.
Donald Trumps virksomhed forsøgte ifølge Newsweek at gemme transaktionen. Det skete ved at kanalisere udgifterne gennem en konsulentvirksomhed.
Ifølge en tidligere chef i virksomheden var formålet med rejsen, at få "fodfæste" i Cuba. Det skulle gavne i tilfælde af, at sanktionerne blev ophævet.
Den tidligere chef deltog selv i diskussioner om Cuba-turen. Han bekræfter, at turen har fundet sted.
- Det viser os, at han sætter sin egne interesser højere end USA's politik, love og værdier, siger Hillary Clinton om Newsweeks afsløringer.
Donald Trump har endnu ikke kommenteret indholdet i Newsweeks historie.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned