Clinton: Arabiske lande må støtte freden

USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, opfordrer arabiske lande til at gøre mere for at støtte fredsprocessen mellem israelerne og palæstinenserne.

- De burde tage specifikke skridt, der viser israelere, palæstinensere og deres egne befolkninger, at fred er en mulighed, og at der er håndgribelige fordele, hvis man opnår den, siger hun.

Clinton opfordrer samtidig arabiske lande til at støtte den palæstinensiske selvstyremyndighed økonomisk. Amerikaneren vil også have arabiske nationer til at åbne op for handel med Israel og tillade israelske flyvninger i deres luftrum.

/ritzau/AFP

USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, vil have de arabiske lande til at støtte fredsprocessen i Mellemøsten og samtidig tillade handel med Israel.

Offentliggjort Sidst opdateret