Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, er bekymret over, at en iransk domstol har sendt syv ledere fra en ikke-muslimsk religiøs gruppering kaldet Bahai til 20 år i fængsel.
- USA er dybt bekymret over den iranske regerings fortsatte forfølgelse af Bahai og andre religiøse mindretal i Iran, siger Clinton i en erklæring.
- USA er forpligtet til at forsvare religionsfrihed i verden, og vi har ikke glemt Bahai i Iran.
Hillary Clinton forsikrer omverdenen om, at USA vil fortsætte med at kæmpe mod uretfærdighed, og hun opfordrer den iranske regering til at respektere de grundlæggende rettigheder for landets borgere i overensstemmelse med Irans internationale forpligtelser.
Bahai er en uafhængig monoteistisk religion, der er grundlagt i 1863. Den er Irans største ikke-muslimske religiøse mindretal og har ifølge Bahai selv omkring 300.000 medlemmer i landet.
De syv ledere blev arresteret i maj 2008. Søndag blev de dømt på baggrund af anklager om spionage for udlændinge, korruption, at arbejde imod islam og samarbejde med Israel.
- USA fordømmer kraftigt strafudmålingen som en krænkelse af Irans forpligtelser i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, siger Clinton.
Clinton henviser til en FN-traktat fra 1966, der omhandler de grundlæggende frihedsrettigheder, som Iran inden den islamiske revolution i 1979, tilsluttede sig.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker