Når USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, siger, at USA ikke har bundet sig til at forlade Afghanistan på en bestemt dato, så er det for at berolige kritikerne.
I kølvandet på præsident Obamas budskab om, at man vil påbegynde den amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan i juli 2011, har kritikere meldt sig på banen i amerikansk politik. Og det er dem, Clinton taler til, vurderer lektor i international politik ved Københavns Universitet, Peter Viggo Jakobsen.
- Det er for at imødegå kritik af datoen - en måde at sige slap nu af, vi ser på situationen, og så tilrettelægger vi forløbet efter det. Og hvis der er behov i 2011 for at blive, så gør man det, siger han, med henvisning til, at der ikke er sagt noget om, hvor hurtigt tilbagetrækningen skal gå efter juli 2011.
Ifølge Peter Viggo Jakobsen tjener Barack Obamas beslutning om at fastsætte en exit-dato tre formål:
- De hjemlige kritikere af krigen får en dato. Afghanerne får et signal om, at de selv skal tage ansvar, og så vil det besværliggøre Talibans propaganda om, at USA er en besættelsesmagt, siger han.
Hillary Clinton sagde natten til torsdag dansk tid, at Barack Obama's plan om at begynde USA' tilbagetrækning i juli 2011 var en måde "at signalere meget klart til tilhørerne, at USA ikke er interesseret i at besætte Afghanistan."
USA's forsvarsminister, Robert Gates, har bekræftet, at exitdatoen kan skride.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker