USA's udenrigsminister Hillary Clinton er på plads, når det internationale samfund på torsdag i Paris skal drøfte Libyens fremtid efter Muammar Gaddafi.
Repræsentanter for oprørerne i Libyen vil være til stede på mødet. Målet er at finde frem til de bedste måder at støtte oprørerne på i deres bestræbelser på at danne en midlertidig regering og skabe grundlag for overgang til en demokratisk styreform.
På mødet, der kommer på et tidspunkt, hvor Gaddafis modstandere har overtaget kontrollen med størstedelen af landet, vil oprørerne præsentere behovene for et "nyt" Libyen.
Sikkerhed, genopbygning af økonomien, humanitær indsats og politisk ledelse er blandt de behov, som det internationale samfund kan hjælpe Libyen med, ifølge Clintons talskvinde Victoria Nuland.
- Deltagerne på mødet skal drøfte, hvordan vi alle kan tage del i at støtte disse behov, siger Nuland.
Mødet vil ifølge Nuland også give det internationale samfund mulighed for at hjælpe det nationale overgangsråd (TNC) i Libyen yderligere ved at koordinere den økonomiske og politiske støtte til landet.
Det er kun godt en måned siden, at den amerikanske regering officielt godkendte TNC som de legitime magthavere i Libyen. Godkendelsen banede blandt andet vejen for frigivelse af omkring 1,5 milliarder dollar, som Gaddafis styre har placeret i USA.
Midlerne blev indefrosset i forbindelse med FN's sikkerhedsråds resolution mod Gaddafi-styrets overgreb på civile. Totalt har Libyen aktiver i USA for omkring 30 milliarder dollar.
De frigivne midler skal i FN-regi anvendes til at sikre blandt andet mad, medicin og strømforsyning til Libyen.
Mødet i Paris kommer i forlængelse af tilsvarende samtaler i Istanbul i den forgangne uge, da 28 lande og syv internationale organisationer blev enige om frigive omkring 2,5 milliarder dollar til genopbygningen af Libyen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker