Med en byge af spørgsmål har den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, forsøgt at få opklaret, hvordan det mentale helbred hos Argentinas præsident, Cristina Fernandez de Kirchner, har det.
Spørgsmålene var sidste december rettet til den amerikanske ambassade i den argentinske hovedstad , Buenos Aires, og kan læses i et lækket dokument fra organisationen WikiLeaks. Det skriver den britiske avis The Guardian.
Clinton ønskede blandt andet at vide, hvordan den argentinske leder håndterer "hendes nerver og angst".
- Hvordan influerer stress på hendes opførsel over for rådgivere og/eller beslutningstagere? Hvilke skridt tager Cristina Fernandez de Kirchner eller hendes rådgivere for at hjælpe hende med at få styr på stress? Tager hun nogle former for medicin? lød nogle af Clintons spørgsmål ifølge The Guardian.
Den britiske avis beretter, at Clintons hemmelige forespørgsler kom på baggrund af flere diplomatiske skærmydsler. Disse skal angiveligt have udstillet en "tyndhudet" argentinsk regering, der var "intolerant over for at modtage kritik", står der i dokumentet.
Netop kritik er, hvad Clinton har modtaget efter offentliggørelsen af de lækkede dokumenter. Det er dog ikke Kirchner selv, der svarer igen, men i stedet Venezuelas præsident, Hugo Chavez.
- Nogen skulle undersøge fru Clintons mentale helbred, lyder det fra Chavez i en tale, hvor han udtrykker "solidaritet med Argentinas præsident".
Clinton har mandag kaldt de flere end 250.000 lækkede dokumenter "et angreb på det internationale samfund".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet