Clinton fordømmer angreb på pressefolk

Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, fordømmer angreb på journalister og demonstranter i Egypten og siger, at regeringen og hæren har "et klart ansvar" for at beskytte dem.

- Vi fordømmer på det stærkeste angreb på journalister, som dækker den igangværende udvikling i Egypten. Den egyptiske regering må klart vise sin vilje til at sikre journalisterne mulighed til at rapportere om begivenhederne til Egypten og til verden, siger Clinton.

Hun fordømmer også angreb på menneskerettighedsaktivister, udlændinge og diplomater.

/ritzau/AFP

Egyptens regering har klart ansvaret for udenlandske pressefolk, siger Clinton.

Offentliggjort Sidst opdateret