Udenrigsminister Hillary Clinton forsvarer USA's nødhjælpsindsats i Haiti og siger, at det er "virkelig bemærkelsesværdigt", hvor meget der er opnået, når udfordringerne tages i betragtning.
- Selvfølgelig er jeg ikke tilfreds med, at vi ikke kan få forsyninger og personale ind i landet til alle, der har behov for det, lyder Clintons svar på spørgsmålet, om hun er tilfreds med hjælpearbejdet.
USA er blandt andet blevet kritiseret for at have kastet nødhjælp ned fra luften, hvilket ifølge nødhjælpsorganisationer bør være den sidste udvej, da den form for hjælp sjældent når frem til de værst ramte.
- Jeg har et realistisk kendskab til de vanskeligheder, som denne forfærdelige naturkatastrofe har stillet os over for, siger hun.
Hillary Clinton, der har fulgt tidligere katastrofer, siger, at det er "virkelig bemærkelsesværdigt, hvor meget", der er blevet gennemført. Hun betegner det som en "heroisk, historisk indsats".
- Men vi er ikke tilfredse. Vi arbejder hver dag for at gøre det bedre, understreger udenrigsministeren.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde