Iran støtter den syriske præsident, Bashar al-Assads, "ondsindede" angreb på demokratiforkæmpere.
Det siger USA's udenrigsminister, Hillary Clinton.
- Iran støtter Assad-regimets ondsindede angreb på fredelige demonstranter og militære aktioner mod dets byer, konstaterer Clinton.
Hun sammenligner forholdene med det iranske regimes brutalitet over for demokratitilhængere i 2009.
- I denne uge for to år siden gik de iranske borgere til valgstederne i håb om at kunne håndhæve deres demokratiske ret. Men myndighederne i Teheran havde ingen interesse i folkets vilje.
- Da folk søgte at nå deres forhåbningers mål, så svarede regeringen igen med brutal undertrykkelse. To år senere fortsætter denne undertrykkelse, siger Clinton.
Syriens Bashar al-Assad og før ham faderen, Hafez al-Assad, har været Irans loyale allierede siden den islamiske revolution i 1979, der bragte den shiamuslimske ayatollah Khomeini til magten.
Den syriske opposition har siden marts organiseret større demonstrationer i byer rundt om i Syrien. Assad-regimet har slået hårdt igen. Menneskerettighedsorganisationer siger, at langt over 1000 er dræbt under urolighederne.
Tirsdag rykkede soldater støttet af kampvogne og helikoptere frem mod den nordlige by Jisr al-Shughour efter at have anholdt flere hundrede beboere i landsbyer i nærheden.
Over 8500 syrere er flygtet over på den anden side af grænsen til Tyrkiet, hvor de tyrkiske myndigheder har oprettet primitive flygtningelejre.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker