USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, siger, at forhandlingerne med Iran i Geneve var "produktive".
- Det var en produktiv dag, men det er endnu ikke blevet helt klart. Vi ønsker at se konkrete handlinger, siger Clinton.
I en fransk reaktion på mødet hedder det, at Iran må tillade inspektioner af nyt atomanlæg og bevise, at dets atomprogram er fredeligt.
Den iranske udenrigsminister, Manouchehr Mottaki, fastslår også, at atomforhandlingerne mellem Iran og seks stormagter i Geneve fandt sted i en "konstruktiv" atmosfære.
- Vi mener, at atmosfæren var konstruktiv, og vi håber, at modparten har samme politiske vilje og beslutsomhed, siger ministeren.
De seks stormagter, der deltager i forhandlingerne om Irans omstridte atomprogram, tæller foruden USA Kina, Tyskland, Rusland, Storbritannien og Frankrig.
Mødet i Geneve bød blandt andet på et sjældent møde mellem USA's viceudenrigsminister William Burns og Irans forhandlingsleder Saeed Jalili. En unavngiven embedsmand siger, at de to topforhandlere havde en "betydningsfuld samtale", som også handlede om andet end atomprogrammet. Det var første gang i 30 år, at der fandt et direkte bilateralt møde sted mellem USA og Iran.
Saeed Jalili fastholder dog, at Iran aldrig vil opgive sin "absolutte" ret til at besidde nuklear teknologi, selv om det vil leve op til dets forpligtelser i henhold til ikke-spredningstraktaten.
FN's Sikkerhedsråd har allerede vedtaget flere sanktioner mod Iran.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde