USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, advarer om, at militært samarbejde mellem Nordkorea og Myanmar kan udgøre en trussel mod andre sydøstasiatiske lande.
USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, råbte tirsdag ved en regional sikkerhedskonference i Thailand vagt i gevær over et muligt militært samarbejde mellem Nordkorea og Myanmar, det tidligere Burma. For det vil i givet fald true sikkerheden i Sydøstasien.
- Vi ved, at der er øgede bekymringer om ethvert militært samarbejde mellem Nordkorea Burma, som vi tager meget alvorlige. Den slags vil destabilisere regionen, og det vil udgøre en direkte trussel mod Burmas naboer, sagde Clinton på en pressekonference i Bangkok.
Sikkerhedskonferencen i den thailandske hovedstad ventes især at fokusere på det nordkoreanske styres fortsatte atomambitioner, men Clinton benyttede tirsdag også lejligheden til at kritisere Myanmars militærjunta for fortsatte brud på menneskerettighederne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker