Udenrigsminister Lene Espersen (K) kommer i dag på besøg hos sin amerikanske kollega, Hillary Clinton, og blandt de store og tunge emner som konflikterne i Afghanistan og Mellemøsten har ligestilling også mast sig ind på dagsordenen.
Mødet finder sted sidst på eftermiddagen dansk tid, og det ventes at vare mellem 30 og 45 minutter. Men det er også nok, siger Lene Espersen.
- Vi er begge i stand til at fatte os i korthed, som hun siger.
Ligestilling for kvinder er noget, der optager os begge, siger Lene Espersen, der tilføjer, at de før har talt om det.
- Vi vendte det kort, da vi mødtes til Natos udenrigsministermøde i Estland i april, siger hun.
Udenrigsministeren tilføjer, at det blandt andet er ligestilling for Afghanistans kvinder, hun tænker på. Der ligger en "kæmpe ubrugt ressource" blandt de afghanske kvinder, og kvinderne skal indrages, hvis konflikten i Afghanistan skal løses, mener Lene Espersen.
Konflikten i Afghanistan er da også et af de centrale emner, der bliver drøftet under hendes Washington-besøg, der begyndte torsdag og slutter fredag ved midnat dansk tid, når hun flyver hjem igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde