Hillary Clinton er på en svær opgave i Mellemøsten. De arabiske ledere raser nemlig over Israels manglende vilje til at indstille opførelsen af nye bosættelser.
Den jødiske stat vil kun arbejde for at begrænse mængden af nye bosættelser og det efterlader Hillary Clinton med et forklaringsproblem. Derfor har hun stort fokus på at berolige de arabiske ledere.
- Vi var selvklart meget opmærksomme på reaktionen på hendes optræden i Jerusalem, sagde en talsmand fra det amerikanske udenrigsministerium om Clintons anstrengelser over for de arabiske ledere.
- Jeg ville kalde det for offentligt diplomati, sagde talsmanden.
Generaldirektøren for Den Arabiske Liga, Amr Moussa, udtalte mandag, at Obama-administrationens forsøg på at genstarte fredsforhandlinger mellem israelerne og palæstinenserne kunne blive ødelagt på grund af bosættelsesspørgsmålet.
Clinton skal mødes med Ægyptens præsident, Hosni Mubarak, onsdag. Her vil hun sandsynligvis blive stillet spørgmål til Israels udmelding igen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker