Hvis konflikten i Mellemøsten skal løses, er det nu. Der er ingen plan B, hvis de netop indledte forhandlinger om fred i Mellemøsten kuldsejler.
Det siger den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, i interviews med israelske og palæstinensiske medier.
Det er "sidste chance i meget lang tid" for at finde en løsning på striden mellem israelere og palæstinensere.
- I modsat fald vil de destruktive og negative kræfter på begge sider desværre tage til i styrke, siger hun.
Både israelere og palæstinensere samt store dele af den arabiske verden er i stigende grad truet af terrorister, som støttes af Iran, siger Clinton.
- De har en sponsor, nemlig Iran, som i høj grad står bag meget af det, de foretager sig, siger Clinton ifølge udskrifter af interviewet, som udenrigsministeriet har udleveret.
Den amerikanske udenrigsminister siger, at hun har tiltro til, at det kan lykkes for den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at komme frem til en aftale, der skal munde ud i oprettelsen af en palæstinensisk stat.
- De har været meget klare om, at de vil arbejde virkelig hårdt for at nå frem til en endelig aftale, siger Clinton.
Forhandlingerne blev indledt i Washington torsdag og fortsætter i Egypten den 14.-15. september.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde