USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, opfordrer de stridende parter i Nordirland til at tage de endelige skridt i fredsprocessen. Appellen kommer i forbindelse med hendes besøg i Nordirland.
Clinton, hvis mand, tidligere præsident Bill Clinton, spillede en væsentlig rolle i de fredsforhandlinger, der førte til den nordirske fredsaftale i 1998, talte mandag til medlemmerne af parlamentet i Belfast. Hun forsikrede parlamentarikerne om, at præsident Barack Obama og hans administration vil gøre alt, der står i deres magt for at støtte den fortsatte fredsproces.
- Jeg er her i dag for at sende en kraftigt besked om, at Obama-administrationen og USA støtter jer i jeres fortsatte rejse, sagde Clinton efter samtaler med ledende katolske og protestantiske politikere.
Hendes besøg i Nordirland kommer blot en uge efter, at den britiske premierminister, Gordon Brown, besøgte provinsen i et forsøg på at få sat ny gang i fredsprocessen.
Selv om situationen i Nordirland har været forholdsvis rolig siden indgåelse af Langfredag-aftalen i 1998, oplever man fortsat den politiske vold nu og da. Clinton påpegede, at drabene tidligere i år på to soldater og en politimand understreger, at paramilitære grupper endnu udgør en fare i Nordirland.
- De ønsker at nedbryde jeres tiltro til fredsprocessen, sagde Clinton i sin tale til Stormont-politikerne.
- Og selv om de er få i antal, truer deres bølletaktikker og destruktive hensigter sikkerheden for enhver familie i Nordirland, fortsatte hun.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker