Clinton-udmelding gjorde sociale medier rødglødende
Clinton-udmelding gjorde sociale medier rødglødende Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Politikere og personligheder verden over har på Twitter reageret på Hillary Clintons præsidentkandidatur.
Da Hillary Clinton søndag på flere sociale medier skrev, at hun vil være USA's næste præsident, bredte nyheden sig som en digital steppebrand verden over.
På mindre end en time havde tre millioner set den korte besked på Twitter, og hendes navn blev nævnt cirka 7000 gange i minuttet på det sociale medie.
Blandt de mange brugere, der omtalte Clinton, var flere politiske venner og fjender, kendisser og ikke mindst hendes egen familie.
- Jeg er meget stolt af dig, mor, lyder et af de første tweets fra Chelsea Clinton, datter af Hillary og Bill Clinton.
Fra Frankrig modtog Clinton lykønskninger fra både premierminister Manuel Valls og den tidligere premierminister Nicolas Sarkozy.
- Held og lykke, Hillary Clinton. Jeg ved, hvor meget du brænder for USA, skriver Sarkozy, der går efter præsidentposten i Frankrig i 2017 og dermed kan få et tæt samarbejde med Hillary Clinton, hvis hun året før indtager Det Hvide Hus.
Både den norske og svenske statsminister har også reageret på Clintons udmelding søndag.
- Uden at tage stilling til kandidaterne er det godt at se, at en kvinde kæmper om topjobbet i USA, skriver Norges kvindelige statsminister, Erna Solberg, på Twitter.
Hendes svenske kollega, Stefan Löfven, skriver, at hans indtryk af Clinton er, at hun er en "meget vidende og engageret leder".
Men der er ikke lutter rosende omtale af Clinton på Twitter. Flere republikanske politikere reagerer ikke overraskende negativt på hendes udmelding.
- Vi fortjener bedre end Hillary. Vær med i kampen om at stoppe hende, skriver Jeb Bush, der går efter at vinde Republikanernes nominering til valget næste år.
Senator Ted Cruz, der også gerne vil være USA's præsident, spørger på Twitter retorisk, om verden er blevet et mere fredeligt sted, efter at Clinton var udenrigsminister. Han svarer selv på spørgsmålet med et "nej".
Der er præsidentvalg i USA i november 2016.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde