Israels tilbud om at begrænse udvidelser af jødiske bosættelser er noget helt nyt og et positivt skridt fremad, men det lever stadig ikke op til USA's ønsker, siger den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, som er på rundrejse i Mellemøsten i et forsøg på at få genoptaget den israelsk-palæstinensiske fredsproces.
- Israelerne har reageret på opfordringer fra USA, palæstinenserne og den arabiske verden om at indstille bosættelsesaktiviteter ved at udtrykke vilje til at begrænse dem. Dette udspil lever langt fra op til vores ønsker, men hvis Israel gør alvor af det, så vil det være noget helt nyt og det vil have betydelige virkninger for bosættelserne, siger Clinton, som i Marokko fører drøftelser med arabiske udenrigsministre.
Lederen af Den Arabiske Liga udtrykker skuffelse over, at USA ikke lægger øget pres på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i striden om bosættelser.
Palæstinenserne har afvist videre forhandlinger, hvis bosættelserne ikke indstilles fuldstændigt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker