Clinton siger, at USA vil lempe forbuddet mod amerikanske investeringer i Myanmar, og hun vil snart udpege en ambassadør til det sydøstasiatiske land.
Desuden er der visse visa-lempelser på vej for embedsmænd fra Myanmar, men der bliver ikke tale om at ophæve sanktionerne fuldt ud i denne omgang.
Den statslige amerikanske hjælpeorganisation USAID vil også åbne kontor i landet, siger udenrigsministeren.
De nye tiltag kommer, efter at der var suppleringsvalg i Myanmar i søndags.
Her deltog demokratiforkæmperen Aung San Suu Kyi og hendes parti for første gang, siden det vandt valget for over 20 år siden.
Valgsejren dengang blev dog ikke til noget, da militæret ikke ville anerkende vælgernes dom.
Anderledes nu. Aung San Suu Kyi blev valgt ind ved suppleringsvalget, og det internationale samfund håber nu, at det er begyndelsen til enden for diktaturet i Myanmar.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde