Navneskiltene på kontordørene i FN skal prydes af flere kvindenavne.
Det mener den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, som efterlyser flere kvinder på topposterne i den internationale organisation.
Clinton håber, at det vil sætte fokus på ligestillingen og overgreb mod kvinder. Hillary Clinton, der som den første kvinde i historien stillede op som præsidentkandidat, siger, at der findes mange kvinder, som ikke får udnyttet deres lederskabsevner.
- Eftersom FN arbejder for at støtte verdens kvinder, ville det også være en fordel selv at have flere kvinder på de ledende poster, siger Clinton, der fredag holdt tale i forbindelse med markeringen af 15-året for FN's arbejde for kvinder og ligestilling.
- Størstedelen af verdens fattige, uuddannede og sultende er stadig kvinder, siger Clinton.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, har siden han overtog lederposten i 2007 arbejdet for at få øget antallet af kvinder i de højere stillinger i organisationen. Blandt de højest placerede kvinder er FN's vicegeneralsekretær, Asha-Rose Migiro, og New Zealands tidligere premierminister Helen Clark, som sidste år blev udnævnt som leder af FN's udviklingsprogram.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde