Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, vil fortsætte på sin post i så fald, at Barack Obama bliver genvalgt som præsident.
- Jeg fortsætter indtil starten af næste valgperiode, fordi jeg ved, hvor lang tid det tager at få udpeget folk og godkendt dem, siger Clinton til ABC News.
- Overgangen er nødt til at være problemfri for hvem end nu præsident Obama vælger at udpege, efter han er blevet genvalgt, siger hun.
Obama valgte Clinton til posten som udenrigsminister, efter han havde slået hende i primærvalget i 2008 og dermed vundet Demokraternes nomineringskapløb.
Den tidligere førstedame sagde i sidste uge til tv-kanalen CNN, at hun ikke har "intentioner" om at stille op til præsidentposten igen.
Hillary Clinton er den eneste førstedame, der er blevet valgt til Senatet i USA's historie. Hun repræsenterede staten New York fra januar 2001 til januar 2009.
Den tidligere førstedame siger, at hun nød præsidentvalgkampen i 2008, men at hun "skal videre".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde