CNN: Biden står til sejr i Maine
Demokraten Joe Biden står stærkt, efter primærvalgene i 14 amerikanske delstater supertirsdag. Hvis han vinder Maine, som det ifølge CNN ser ud til, har han vundet i 10 af de 14 delstater. Foto: Mike Blake/Reuters
Mike Blake/Reuters
Hvis det bekræftes, at Biden vinder Maine, vandt han i 10 af de 14 delstater, hvor der var valg supertirsdag.
Den amerikanske tv-station CNN siger, at Joe Biden også bliver vinder af primærvalget i delstaten Maine.
CNN siger, at Biden står til en sejr i henhold til fremskevne foreløbige resultater.
Der kæmpes om 24 delegerede i Maine.
Hvis det bekræftes, at Biden vinder Maine, vandt han i 10 af 14 delstater supertirsdag.
Tv-stationen NBC rapporterer tidligere onsdag, at Biden var vinder af Maine på grundlag af delvise stemmeoptællinger.
Ved primærvalget på supertirsdag vælges samlet set cirka en tredjedel af de delegerede, som i juli på partikonventet formelt skal udpege, hvem der skal stille op mod den republikanske præsident, Donald Trump, ved valget den første tirsdag i november.
Biden har også vundet nomineringsvalgene i Alabama, Arkansas, Massachusetts, Minnesota, North Carolina, Oklahoma, Tennessee, Texas og Virginia.
Sanders var vinder i Californien, Colorado, Utah og Vermont.
Det kræver 1991 delegerede endeligt at sikre sig nomineringen som Demokraternes præsidentkandidat.
Navnligt valget i Texas bekræfter, at der er sket et betydeligt ryk blandt de demokratiske vælgere, siden Biden lørdag vandt primærvalget i South Carolina meget overbevisende.
Det har formentlig hjulpet ham, at midterkandidaterne Pete Buttigieg og Amy Klobuchar efter South Carolina valgte at trække sig ud af opgøret.
Begge har efterfølgende sagt, at de støtter Bidens kandidatur.
Michael Bloomberg, som er tidligere New York-borgmester, meddelte onsdag, at han stopper sin kampagne. Han støtter også Joe Bidens kandidatur.
- For tre måneder siden gik jeg ind i præsidentvalgkampen for at slå Donald Trump. I dag forlader jeg valgkampen af samme grund - for at slå Donald Trump. Det står klart for mig, at dette ville blive sværere, hvis jeg fortsatte i valgkampen, siger Bloomberg i et tweet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde