CO2-udledningen i verden stagnerede i 2014
Det er virkelighed en overraskelse. Det har vi aldrig set før, siger cheføkonom i IEA.
Udledningen af CO2 på globalt plan stagnerede sidste år, viser en opgørelse fra Det Internationale Energiagentur (IEA).
Det er første gang, det sker i 40 år, når man ser bort fra økonomiske kriseår.
Det er kun sket tre gange i de 40 år, at udslippet er faldet eller stagneret: Det var efter den anden oliekrise i 1980, hvor også USA havnede i recession. Næste gang var efter Sovjetunionens kollaps i 1992 og tredje gang efter den globale finanskrise i 2009.
- Det er virkelig en overraskelse. Vi har aldrig set dette før, siger IEA's cheføkonom, Fatih Birol, til avisen Financial Times.
For stagnationen i 2014 handler ikke om økonomisk nedtur. Der var i det år en global økonomisk vækst på over tre procent.
Årsagen skal findes i Kina, der er verdens største CO2-udleder, siger IEA. Kina bruger blandt andet mindre kul til energiproduktion end tidligere og satser mere på vandkraft og vindkraft.
Samtidig omstiller den rige del af verden sig i stigende grad til vedvarende energi.
I 2013 blev der globalt udledt 32,3 gigaton CO2, og det niveau blev fastholdt i 2014.
- Der kunne ikke komme nogen bedre nyhed for Paris, siger Birol med henvisning til et FN-klimatopmøde, der skal afholdes i den franske hovedstad senere i år.
Her er det håbet, at landene vil indgå aftaler om at mindske udledningen af CO2 og andre klimagasser, så temperaturen på Jorden kun vil stige med to grader i dette århundrede i forhold til niveauet før industrialiseringen i 1800-tallet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde