Colombias oprørsgruppe Farc lægger våbnene

Oprørsgruppen Farc erklærer onsdag en ensidig våbenhvile og oplyser, at den marxistiske gruppe kun vil bruge våben, hvis man kommer under angreb fra hæren.

- Vi har besluttet at nedlægge våbnene og afslutte fjendtlighederne på ubestemt tid, hvilket bør føre til en våbenhvile, lyder det fra oprørernes forhandlere i Cuba, hvor de er i forhandlinger med Colombia om at bringe en 50 år lang og blodig konflikt til ophør.

Farc - en forkortelse for Colombias Revolutionære Væbnede Styrker - blev dannet i 1964 og var oprindeligt en bondebevægelse, der ønskede jordreformer.

Men siden udviklede organisationen sig til et organiseret netværk, som også er blevet beskyldt for at kontrollere en del af narkomarkedet.

Farc har gentagne gange opfordret til en våbenhvile mellem de to parter som del af den igangværende fredsproces.

Men Colombias præsident, Juan Manuel Santos, har afvist, fordi oprørerne ifølge ham kan bruge våbenhvilen til at omgruppere med henblik på at fortsætte konflikten.

- Denne ensidige våbenhvile, som vi håber vil vare længe, vil kun slutte, hvis vores guerilla-enheder bliver genstand for angreb fra sikkerhedsstyrkerne, hedder det videre.

Flere end 200.000 mennesker er blevet dræbt under konflikten, og Farc har stået bag talrige gidseltagninger.

Oprørsgruppen, der i dag har anslået 8000 mand under våben, opgiver altså nu også bortførelser, som der tidligere er gjort brug af.

Fredsforhandlingerne blev for en måned siden kastet ud i en krise, da Farc bortførte en general, hvilket fik præsidenten til at suspendere forhandlingerne.

I et forsøg på at genoplive fredsprocessen løslod oprørsgruppen dog generalen.

Farc er på både USAs og EUs liste over narkotikarelaterede terroristorganisationer.

I Danmark kendes Farc fra en sag, der nåede Højesteret, som idømte seks personer fra tøjfirmaet Fighters+Lovers fængsel for salg af t-shirts til fordel for PFLP og Farc.