Colombias præsident vil starte våbenhvile mandag
I næste uge indleder den colombianske regering den historiske våbenhvile med Farc.
Der er nu sat tid og sted på den historiske våbenhvile mellem den colombianske regering og Farc.
Den colombianske præsident, Juan Manuel Santos, har i en tale til den colombianske kongres officielt beordret en definitiv våbenhvile med den marxistiske oprørsbevægelse.
Samtidig har han meddelt, at våbenhvilen starter mandag, skriver AFP.
- Som overhoved og øverstbefalende for vores styrker, har jeg beordret en definitiv våbenhvile med Farc fra midnat mandag. Den væbnede konflikt med Farc er slut, siger Santos til kongressen torsdag.
Med talen understreger præsidenten, at der efter flere års forhandlinger er enighed om en fredsaftale, og at der dermed kan sættes punktum for en mere end 50 år lang krig, som har presset det sydamerikanske land til kanten af kollaps.
Allerede onsdag blev det officielt, at Colombias regering og den marxistiske oprørsbevægelse Farc havde indgået en aftale, efter næsten fire års forhandlinger i Cuba.
Kun de formelle underskrifter på fredsaftalen manglede onsdag.
Endeligt har vælgerne i Colombia det sidste ord, når aftalen bliver sendt til folkeafstemning 2. oktober.
Her skal der være et flertal for afstemningen, hvor ja-kampagnen skal få flertal og samle mindst 4,4 millioner stemmer - svarende til 13 procent af vælgerne.
Når alle formaliteter er på plads, vil den venstreorienterede oprørsbevægelse begynde at flytte sine krigere fra deres skjul i jungler og bjergegne til lejre, som FN får ansvaret for. Her skal oprørerne ifølge aftalen aflevere deres våben og sluses ind i samfundet.
Ifølge fredsaftalen vil Farc blive repræsenteret i kongressen uden stemmeret indtil 2018 og kan deltage i valg. Fra da af skal de 7000 tidligere oprørere ud og høste stemmer som ethvert andet parti, fortæller Santos ifølge Reuters.
Den historiske fredsaftale er blevet lovprist af både USA, FN og EU.
Konflikten mellem Farc og den colombianske regering har koster omkring 260.000 personer livet, mens 45.000 er forsvundet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned