Columbia University suspenderer Gaza-demonstrerende elever
Elever, som forlader lejren og underskriver den påkrævede erklæring, vil være på "disciplinær prøvetid" inden juni 2025, eller til de dimitterer. (Arkivfoto). Foto: Stefan Jeremiah/Ritzau Scanpix
Demonstranter, der har nægtet at forlade protestlejr på campus i New York, bliver suspenderet, lyder det.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Det prestigefulde Columbia University i New York er mandag amerikansk tid begyndt at suspendere studerende, der har nægtet at fjerne en lejr, som de i protest mod Israels krig i Gaza har opsat på universitetets campus.
Det sker, efter at rektoren for Columbia tidligere mandag oplyste, at dialogen om lejren mellem ledelsen og demonstranterne var gået i stå.
De studerende har for at udtrykke modstand mod Israels krig i Gaza opsat en række telte på universitetets campus, hvor de opholder sig, og som de nægter at fjerne.
Det drejer sig om dusinvis af telte, men det fremgår ikke, præcis hvor mange studerende, det drejer sig om.
Trods flere dages forhandlinger mellem ledelsen og eleverne vedrørende lejren, er der ikke sket fremskridt, siger universitetets rektor, Nemat Minouche Shafik.
Annonce
Hun opfordrede tidligere mandag de studerende til frivilligt at forlade lejren, hvis ikke de vil suspenderes fra universitetet.
Demonstranterne har dog erklæret, at lejren vil bestå, indtil Columbia University har imødekommet tre krav.
Demonstranterne har erklæret, at lejren vil bestå, indtil Columbia University har imødekommet tre krav. De vil blandt andet have, at universitetet skal frasælge aktiver, der på den ene eller anden måde støtter Israels militær. (Arkivfoto). Foto: Stefan Jeremiah/Ritzau Scanpix
De vil have, at universitet skal frasælge aktiver, der på den eller anden måde støtter Israels militær. Derudover kræver de mere transparens i universitetets økonomi, ligesom de vil have, at der skal indføres amnesti for studerende, så de ikke kan sanktioneres for at have spillet en rolle i protesterne.
I udtalelsen mandag sagde rektoren dog, at universitetet ikke kommer til at skille sig af med aktiver, der støtter Israels militær.
I stedet tilbyder Shafik, at universitetet kan investere i sundhedspleje og uddannelse i Gaza, ligesom rektoren gerne vil gå med til at skabe mere åbenhed, når det kommer til Columbias direkte investeringer.
Universitetet sendte mandag morgen amerikansk tid sendt et brev til demonstranterne. Her advarede Columbia om, at elever, som ikke har forladt lejren inden klokken 14, hvilket var klokken 20 dansk tid, og som ikke har underskrevet en form for anerkendelse af deres deltagelse i demonstrationen, vil blive suspenderet.
Det vil betyde, at de ikke kan gennemføre semesteret.
Elever, som forlader lejren og underskriver den påkrævede erklæring, vil være på "disciplinær prøvetid" indtil juni 2025, eller til de dimitterer.
Det fremgår ikke, præcis hvad dette i praksis betyder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned