Det afgjorde Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag onsdag.
Lubanga var anklaget for at have brugt børnesoldater under den fem år lange konflikt i DRCongo frem til 2003.
- Domstolen nåede frem til en enig beslutning om, at anklageren har bevist, at Thomas Lubanga er skyldig i at have indkaldt og hvervet børn under 15 år og brugt dem til at deltage i fjendtligheder, siger chefdommer Adrian Fulford.
ICC's dommere afgør på et senere tidspunkt, hvor mange år den 51-årige krigsforbryder skal tilbringe i fængsel.
Ifølge anklagerne mod Lubanga grundlagde og ledede han en af de mest frygtede militser i Ituri-distriktet i DRCongo, trænede børn i at dræbe, fik dem til at dræbe og lod dem dræbe.
Det skønnes, at op imod 30.000 børn blev rekrutteret som børnesoldater i DRCongo i perioden 1998 til 2003.
Omkring 60.000 mennesker menes at være dræbt i volden.
De forbrydelser, Thomas Lubanga var tiltalt for, skal have fundet sted i 2002 og 2003, hvor etniske hemaer - det folk, Lubanga selv tilhører - var i krig med de rivaliserende lenduer.
Menneskerettighedsorganisationer mener, at den congolesiske krigsherre også burde have været tiltalt for tortur, voldtægter og massakrer. Men anklagemyndigheden i Haag mener, at det er vanskeligt at bevise, at disse forbrydelser blev begået.
Dommen er ICC's første, siden den blev etableret for 10 år siden.
Den kommer på et tidspunkt, hvor der er stor opmærksomhed på spørgsmålet om børnesoldater, efter at en omdiskuteret kampagnevideo om den berygtede ugandiske krigsherre Joseph Kony og hans brug af børnesoldater er blevet set af millioner på internettet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker