COP18: Det er de blevet enige om på klimakonferencen i Doha
En aftale er lørdag kommet på plads ved COP18-mødet i Doha. Kyoto-aftalen forlænges, men strid om penge til klimafond udskydes.
Her er en gennemgang af de vigtigste punkter i aftalen:
* Kyoto-aftalen blev forlænget til 2020. Ifølge den oprindelige Kyoto-protokol skal knap 40 industrilande skære ned på CO2-udledningen.
Problemet med aftalen er, at langtfra alle lande har forpligtet sig. De lande, der er omfattet af aftalen, står tilsammen for mindre end 15 procent af det globale udslip.
Ulandene har ingen reduktionsmål for drivhusgasser. Det samme gælder de nuværende vækstøkonomier Kina, Indien og Brasilien.
* Landene er efter mødet et skridt tættere på at lægge en køreplan, så alle verdens lande i 2015 kan enes om en ny global klimaaftale, der skal træde i kraft i 2020. Forhandlingerne fortsætter i 2013.
Med køreplanen håber landene, at det bliver muligt at vedtage en aftale i 2015, hvor alle lande forpligter sig i forhold til klimaet.
Beslutningen i Doha betyder, at man forsøger at gøre klimatopmøderne i 2014 og 2015 til vigtige vendepunkter.
Her var der ingen synlig fremgang i forhandlingerne:
* Klimafinansieringen skal nå op på 100 milliarder dollar i 2020. Det handler om de midler, der skal gives til de fattigste lande, så de kan håndtere klimaforandringer.
Iagttagere siger, at der absolut ikke er sket fremskridt i forhold til en beslutning om finansieringen. Det eneste, der står i aftalen, er, at man skal arbejde videre med finansieringen næste år.
Videnskabelige rapporter fra Verdensbanken, FN og EU's Miljøagentur advarer om, at vi er på vej mod en klode, der er fire grader varmere i 2100.
Andre forskere peger på, at vandstanden i havene kan stige op mod 160 centimeter inden 2100 som følge af den globale opvarmning.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned