Corbyn udfordrer Mays beslutning om angreb i Syrien
Jeremy Corbyn ser kritisk på det britiske angreb i Syrien, han angriber bevæggrunden for at intervenere. Foto: Reuters/Handout/arkiv
Reuters/Handout/arkiv
Den britiske labourleder, Jeremy Corbyn, er ikke sikker på, at angrebet i Syrien var legitimt.
Den britiske oppositionsleder fra Labour-partiet, Jeremy Corbyn, siger i et interview med BBC, at han er i tvivl om, hvorvidt det vestlige angreb i Syrien var lovligt.
- Jeg spørger udenrigsministeren, jeg spørger premierministeren, hvad er det juridiske grundlag for at gør det?, siger han.
- Det juridiske grundlag ... det skal være selvforsvar eller et FN-mandat. Den humanitære intervention er et lovmæssigt tvivlsomt koncept i vores samtid, siger han til BBC.
Udtalelsen kommer, dagen efter at den britiske regering meddelte, at man havde deltaget i en succesfuld aktion i Syrien med USA og Frankrig.
Det vestlige angreb fandt sted natten til lørdag dansk tid og var målrettet mod enkelte militære mål i Syrien, der har været brugt til udvikling og opbevaring af kemiske våben.
Den britiske premierminister, Theresa May, holdt lørdag et langt pressemøde, hvor hun forsvarede beslutningen om et angreb, fordi indikationerne på fortsat brug af kemiske våben i Syrien ifølge hende er klare.
May kaldte angrebet "legitimt", men det udfordrer hendes politiske modstander Corbyn nu.
Trods kritik fra oppositionen understreger den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, at man igen vil "undersøge sine muligheder" for et angreb, hvis den syriske præsident, Bashar al-Assad, igen bruger kemiske våben mod sit eget folk.
- Der er intet forslag på bordet i øjeblikket om yderligere angreb, for heldigvis har Assads regime ikke været så idiotisk at lave endnu et kemisk angreb, siger Johnson til BBC.
Den britiske premierminister, Theresa May, har meddelt, at hun mandag stiller op til debat i det britiske parlament om angrebet i Syrien.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker