Corona-døde i fransk sundhedssektor får ny orden
Frankrig planlægger at mindes sundhedsarbejdere, der er døde af covid-19, mens de har kæmpet for at redde andre, med en særlig ærespris. Det siger præsident Emmanuel Macron fredag. Foto: Martin Bureau/Ritzau Scanpix
Martin Bureau/Ritzau Scanpix
Den franske præsident siger, at der vil blive indstiftet en orden til ære for covid-ofre i sundhedssektoren.
Frankrig planlægger at mindes sundhedsarbejdere, der er døde af covid-19, mens de har kæmpet for at redde andre, med en særlig ærespris. Det siger præsident Emmanuel Macron fredag.
Den franske leder siger, at der vil blive indstiftet en særlig orden med ordene "døde i republikkens tjeneste" til ære for ansatte i sundhedssektoren, som har mistet livet "under ekstraordinære omstændigheder".
En lignede orden "døde i nationens tjeneste" eksisterer allerede for ansatte i politiet og i militæret, mens vendingen "døde for Frankrig" er forbeholdt soldater og civile dræbt under slag.
- Jeg ønsker, at vor taknemmelighed bliver juridisk funderet, siger Macron i en videooptagelse på Twitter.
Den nye orden vil tillade, at børn af personer, der har modtaget ordenen, vil få særlig støtte fra regeringen - materielt og moralsk.
Børn af soldater og politifolk, som er dræbt i tjeneste, har fået finansiel hjælp til uddannelser - blandt andet studiepladser og stipendier.
Macron har understreget, at ordenen er tilegnet personer, som "under pandemien kæmpede for andres liv". Han siger, at de pågældende har handlet ud fra "retfærdighed og broderskab".
Også særlig indsats under redningsoperationer eller militære manøvrer vil kunne føre til, at personer tilkendes ordenen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker