Coronadødsfald og smittetilfælde i Brasilien rammer ny top
Brasilien sætter dyster rekord med næsten 70.000 nye smittetilfælde og tæt på 1600 coronarelaterede dødsfald det seneste døgn. (Arkivfoto). Foto: Ueslei Marcelino/Reuters
Ueslei Marcelino/Reuters
Brasilien har seneste døgn haft næsten 1600 coronadødsfald. Det er det hidtil højeste under pandemien.
Coronakrisen i Brasilien bliver stadig værre. Onsdag er der registreret det hidtil højeste antal døde som følge af virusset i løbet af et døgn.
Antallet af nye smittetilfælde sætter også en dyster rekord med 69.074 i løbet af 24 timer.
Det oplyser sundhedsministeriet i Brasilien.
Ifølge ministeriets opgørelse er 1595 personer døde onsdag som følge af covid-19, der er navnet på virussygdommen. Det bringer det samlede antal coronadødsfald i landet op over 90.000.
Det overgås kun af USA, som onsdag aften dansk tid har passeret 150.000 dødsfald.
Nord- og Sydamerika er aktuelt den region i verden, som dagligt melder om de højeste smitte- og dødstal, oplyste Verdenssundhedsorganisationen (WHO) onsdag. Derefter følger Sydøstasien.
I Brasilien er der over 2,5 millioner bekræftede smittetilfælde. Blandt de smittede personer er landets præsident, Jair Bolsonaro, som tidligere i juli blev testet positiv for virusset.
Den 65-årige statsleder oplyste lørdag, at han havde taget endnu en test, som var negativ.
Bolsonaro har arbejdet hjemmefra, siden han fik diagnosen covid-19 for næsten tre uger siden.
Præsidenten har gentagne gange nedtonet faren ved virusset. Tilbage i april slog han det hen som "en lille influenza". På det tidspunkt var der under 3000 covid-19-relaterede dødsfald og under 40.000 smittetilfælde i Brasilien.
Han har også modsat sig nedlukninger i Brasilien med den begrundelse, at det skader økonomien, skriver det britiske BBC.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker