Coronadødstal i Spanien steg onsdag med 244
Senatorer i Madrid holder et et minuts stilhed for ofrene for coronavirus, inden en samling i Madrid tirsdag. Antallet af døde i forbindelse med coronavirus i Spanien steg onsdag med 244. Det er en stigning i forhold til de tre foregående dage, hvor dødstallet var på under 200. Foto: Andres Ballesteros/Ritzau Scanpix
Andres Ballesteros/Ritzau Scanpix
Sundhedsministeriet i Madrid siger, at der nu i alt er døde 25.817 med coronavirus.
Antallet af døde i forbindelse med coronavirus i Spanien steg onsdag med 244. Det er en stigning i forhold til de tre foregående dage, hvor dødstallet var på under 200.
Sundhedsministeriet i Madrid siger, at der nu i alt er døde 25.817 med coronavirus.
Antallet af bekræftede smittede er steget til 220.325 fra 219.329, oplyser ministeriet.
Spanien har indledt en gradvis genåbning af samfundet.
Særligt spanske plejehjem har været hårdt ramt under udbruddet. Ifølge Læger uden Grænser og den statslige tv-station RTVE er der over 17.000 coronarelaterede dødsfald alene på spanske plejehjem.
Landets premierminister, Pedro Sanchez, ventes onsdag at få parlamentets opbakning til at forlænge nødretstilstanden i endnu to uger, mens der gradvist åbnes op for dele af samfundet.
Sanchez advarer om, at det ville være en "fatal og utilgivelig fejltagelse at ophæve nødretstilstanden nu.
Coronavirusset brød oprindeligt ud i millionbyen Wuhan i det centrale Kina i slutningen af december sidste år.
Siden da har det spredt sig hastigt til lande over hele kloden.
På verdensplan er knap 1,85 millioner personer blevet bekræftet smittet med coronavirus. Knap 115.000 smittede personer har mistet livet.
I Danmark er 273 personer bekræftet døde efter at have været smittet.
Sanchez står i spidsen for en svag koalition, som har sikret sig støtte fra det regionale baskiske nationalistparti og fra centrumhøjre partiet Ciudadanos partiet.
I et tegn på en kommende normalitet vil fodboldspillere fra Barcelona FC vende tilbage til deres træningsområde onsdag, hvor de også vil blive testet for corona.
Spaniens økonomi er blevet mindsket med 5,2 procent i de første tre måneder af 2020 som følge af krisen.
Regeringen venter, at den turismeorienterede økonomi kan blive reduceret med i alt 9,2 procent i år.
Efter syv uger med streng nedlukning har folk i Spanien lørdag fået lov til at gå på gaden for at motionere.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde