Coronarestriktioner kan blive forlænget i England

Premierminister Boris Johnson fik sin anden vaccination tidligere i denne uge. Mange rapporter i forskellige medier spekulerer i, at restriktionerne ikke vil blive blive ophævet som planlagt, og måske kun vil blive gennemført delvist, da der er tiltagende frygt for den indiske variant. Foto: Pool/Reuters

Rapporter i forskellige medier spekulerer i, at restriktioner ikke vil blive blive ophævet som planlagt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Planlagte lettelser i Englands coronarestriktioner den 21. juni kan blive udsat i to uger, fordi antallet af nye smittetilfælde er steget med 75 procent.

Mange rapporter i forskellige medier spekulerer derfor i, at restriktionerne ikke vil blive ophævet som planlagt, og måske kun vil blive gennemført delvist, da der er tiltagende frygt for den indiske variant.

Briterne registrerede fredag 6238 nye smittetilfælde - det højeste antal siden sidst i marts.

Antallet af dødsfald med covid-19 er fortsat relativt lavt i landet.

Ifølge avisen The Telegraph vil der i de kommende to uger frem til den planlagte næste lempelse blive sat mange kræfter ind på at øge vaccinationstempoet for alle, der er ældre end 40 år.

Fra næste uge skal vaccinerne også tilbydes til dem, som er mellem 25 og 40 år.

En forsinkelse kan føre til, at den såkaldt "frihedsdag" først kommer den 5. juli.

- Det er for tidligt at sige, hvad der bliver bestemt for 21. juni, men vi skal sørge for at give folk besked i god tid, sagde den britiske sundhedsminister Matt Hancock fredag.

På de britiske pubber er der skuffelse over, at der trods genåbning har været et fald i omsætningen på omkring 20 procent.

Storbritannien registrerede tirsdag i denne uge ingen nye dødsfald med coronavirus for første gang siden marts sidste år. Det daglige dødstal, antallet af daglige indlæggelser med covid-19 og nye registrerede smittetilfælde har været faldende siden januar.

Det er sket på baggrund af det stigende antal mennesker, der er blevet vaccineret en eller to gange.

Storbritannien har generelt været hårdt ramt af coronavirusudbruddet, og landets konservative regering under premierminister Boris Johns blev i de første måneder af 2020 beskyldt for at have undervurderet faren ved covid-19.