Coronaskeptikere ignorerer forbud og demonstrerer i Berlin
Flere personer er anholdt under demonstrationerne i Berlin, hvor hundredvis har deltaget. Foto: Christian Mang/ReutersChristian Mang/Reuters
Flere personer er blevet anholdt i forbindelse med ulovlige protester mod coronaregler i Berlin søndag.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Hundreder af demonstranter har søndag protesteret mod coronaregler i Berlin, Tysklands hovedstad.
En domstol havde nedlagt forbud mod demonstrationerne, men de fandt sted alligevel i Berlins gader.
Politiet oplyser, at nogle demonstranter chikanerede og angreb politibetjente i Berlins vestlige Charlottenburg-distrikt. Demonstranterne ignorerede også vejblokader.
- De prøvede at bryde igennem politikæden og hive vores kolleger ud af den. Det førte til brugen af tåregas, stave og fysisk vold, meddeler Berlins politi på Twitter.
Flere personer er blevet anholdt, tilføjer politiet.
Annonce
Protesterne er arrangeret af bevægelsen Querdenker. Querdenken betyder at tænke ud af boksen. Bevægelsen er blevet en af de kraftigste stemmer blandt modstandere af Tysklands coronaregler.
Domstole har forbudt flere planlagte demonstrationer i weekenden. Herunder også den planlagte søndag i Berlin, hvor forventningen var op mod 22.500 deltagere.
Der blev nedlagt forbud mod protesterne på grund af netop coronareglerne.
Ifølge domstolene var der risiko for, at deltagere ville droppe regler for mundbind og fysisk afstand. Og det går ikke, på et tidspunkt hvor de tyske smittetal er stigende.
Berlins politi har flere end 2000 betjente i gaderne på tværs af byen søndag. De er iført udstyr til at håndtere optøjer.
Demonstranter bar skilte med budskaber som "frihed" og "nej til coronadiktatorskab".
Der var næsten ingen af de fremmødte, der bar mundbind.
Querdenker-bevægelsen tiltrækker et blandet skare af folk. Det omfatter vaccinemodstandere, konspirationsteoretikere og medlemmer af partiet Alternative für Deutschland, som ligger på den yderste højrefløj.
Deres protester har tiltrukket tusinder - nogle gange titusinder - af demonstranter. Men protesterne bliver ofte opbrudt tidligt, fordi de overtræder coronaregler.
Adskillige af demonstrationerne er endt voldeligt.
Demonstranter prøvede at bryde igennem politikæder. Det førte til brugen af stave og fysisk vold, meddeler Berlins politi på Twitter. Foto: Christian Mang/ReutersChristian Mang/Reuters
In der Länderallee wurden Einsatzkräfte von einer Personengruppe bedrängt und attackiert. Sie versuchten, die Polizeikette zu durchbrechen und Kolleg. herauszuziehen. Es kommt zum Einsatz von Reizstoff, Schlagstock und körperlicher Gewalt.#b0108
— Polizei Berlin Einsatz (@PolizeiBerlin_E) August 1, 2021
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker