Coronavirus aflyser de texanske republikaneres konvent
Houston-borgmester Sylvester Turner talte ved George Floyds begravelse i byen 9. juni. Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Offentlighedens helbred kommer i første række, siger borgmester om aflyst konvent med 6000 deltagere i Texas.
Et konvent for Det Republikanske Parti i Texas i næste uge er blevet aflyst som følge af coronaviruspandemien.
Det oplyser borgmesteren i Houston, demokraten Sylvester Turner, onsdag ifølge flere amerikanske medier.
Aflysningen sker, efter at Turner bad byens juridiske myndigheder om at gennemgå kontrakten med Det Republikanske Parti i Texas sammen med selskabet Houston First, der driver konferencecentret George R. Brown Convention Center, hvor arrangementet skulle holdes.
Efterfølgende sendte Houston First et brev til Republikanernes ledende udvalg i Texas, hvori der stod, at konventet er aflyst.
Det skulle have fundet sted fra 16. til 19. juli, og det var ventet, at det ville tiltrække omkring 6000 deltagere.
- Dette er en meget alvorlig tid, siger borgmester Sylvester Turner på et pressemøde ifølge avisen The Texas Tribune.
- Bekymringer for offentlighedens helbred overgår ganske enkelt alt andet.
Partiformand for Republikanerne i Texas James Dickey oplyser onsdag, at partiets juridiske hold er ved at gennemgå brevet fra Houston First, og at partiet vil give en opdatering i sagen torsdag.
- Vi vil undersøge alle vores juridiske muligheder mod byen Houston og Houston First for at håndtere denne forstyrrelse af vores konvent, siger han under et virtuelt møde ifølge The Texas Tribune.
Harris County i Houston er fortsat Texas' største hotspot for coronavirus. Dog har ledere i Det Republikanske Parti i delstaten de seneste dage afvist opfordringer om at aflyse konventet.
Tidligere i denne uge advarede borgmester Sylvester Turner om, at konventet ville blive lukket ned, hvis visse forholdsregler ikke blev taget i forhold til coronasmitte.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie