Den amerikanske internetselskab Craigslist bryder nu de næsten to ugers stilhed, der er fulgt i kølvandet på, at selskabet fjernede sin sektion med escort- og sexannoncer.
Craigslist, der er blevet kritiseret for at fremme menneskehandel og prostitution, siger, at sexannoncerne er fjernet permanent fra hjemmesiden.
Foran en komité i Kongressen sagde William Powell, der er Craigslists direktør for kundeservice og juridiske forhold, at selskabet "ikke har nogen planer om at genindføre kategorien (sexannoncerne, red.)".
Powell sagde dog, at annoncerne kun er fjernet på Craigslists amerikanske hjemmesider, men at brugere stadig kan sælge sex på resten af selskabets forskellige nationale udgaver.
Hjemmesiden har længe været under pres fra rettighedsgrupper og de amerikanske myndigheder, der ville have sexannoncerne fjernet.
Craigslist er et af nettets største markedspladser for private brugere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde