Pakistans nationalsport, cricket, er ramt af en opsigtvækkende skandale, hvor svindlere har tjent millioner på aftalt spil.
En bagmand har tilsyneladende aftalt med spillere fra Pakistans cricketlandshold, at de skal begå overlagte fejl. Fejl, som både spillere, bagmand og en række af hans kunder har tjent store summer på at vædde om hos bookmakerne.
Det er avisen News of the World, der ved hjælp af skjult kamera har afsløret den omfattende svindel. Et par journalister foregiver at være storspillere fra Asien, der vil satse 150.000 pund (knap 1,4 millioner kroner) på, at to kastere begår nogle bestemte fejl under en landskamp for nylig mellem Pakistan og England.
På News of the Worlds video ses bagmanden, der forklarer til avisens journalister, hvilke fejl de to pakistanske kastere vil lave hvornår.
- Hvis I spiller rigtigt, kommer I til at tjene mange penge, tro mig, siger han.
Over for News of the World praler bagmanden af, hvor omfattende svindlen er. Hans kunder har tjent mange millioner pund, og udfaldet af en række af Pakistans kommende cricketkampe er allerede aftalt, siger han.
Bagmanden oplyser til avisen, at syv spillere på det pakistanske hold deltager i svindlen.
Der har længe været forlydender om, at Pakistans nationalsport er gennemsyret af snyd og aftalt spil, men detaljerne og omfanget af det er ikke kendt.
Afsløringerne i News of the World har fået Scotland Yard til at anholde den 35-årige bagmand og afhøre flere af spillerne.
I Pakistan har afsløringerne rystet ikke blot cricketverdenen, men fået premierminister Yousef Raza Gilani til at erklære, at hans land "bøjer hovedet i skam".
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde