Cuba får sin første premierminister i 43 år
Det cubanske kommunistpartis førstesekretær, tidligere præsident Raul Castro (t.v.), giver en opadvendt tommelfinger til den nyudnævnte premierminister, Manuel Marrero Cruz (t.h.), i det cubanske parlament lørdag. Foto: Yamil Lage/Ritzau Scanpix
Yamil Lage/Ritzau Scanpix
Cubas præsident skal fremover dele arbejdsopgaver med ny premierminister, der bliver administrativ højrehånd.
Cuba har udnævnt landets første premierminister i 43 år. Det er den hidtidige turismeminister, Manuel Marrero Cruz, der nu skal være første mand på premierministerposten siden 1976.
Han skal dele ansvaret for landets ledelse og arbejdsopgaverne med præsident Miguel Díaz-Canel.
- Det tyder på en mere kollektiv ledelse inden for et etpartisystem, forklarer Arturo Lopez-Levy, der er lektor i international politik ved Holy Names University i Californien.
- Lederen af regeringen vil være den administrative højrehånd for republikkens præsident, skriver den statsstyrede nyhedssite Cubadebate.
En ny forfatning, der trådte i kraft i april, tillader en vis økonomisk åbning mod omverdenen. Det har den cubanske økonomi hårdt brug for.
På trods af de forandringer, der fulgte med den nye forfatning, er det politiske system stort set uforandret. Det er fortsat et etpartisystem, hvor kommunistpartiet udvælger alle medlemmer af parlamentet.
Tilbage i 1976 havde Fidel Castro titlen som premierminister, indtil posten blev nedlagt. Derpå blev Castro Cubas præsident og leder af landets kommunistparti.
Fidel Castro var berygtet for selv at ville have indflydelse på hver eneste beslutning, der blev taget i den caribiske stat.
Han overdrog magten til sin lillebror, Raul Castro, i 2006, og døde i 2016.
Raul Castro trådte tilbage fra præsidentposten i 2018. Men han er fortsat leder af Cubas kommunistpart.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned