Antallet af politiske fanger i Cuba er faldet til 167, det laveste siden revolutionen i 1959, der bragte Fidel Castro til magten. Det oplyser en uafhængig, cubansk menneskeretsgruppe.
Faldet kommer samtidig med, at der er mulige tegn på, at den cubanske regering forbereder løsladelsen af yderligere en række politiske fanger, siger Elizardo Sanchez, talsmand for Den Cubanske Kommission for Menneskerettigheder.
De 167 fanger er et fald fra 201 i slutningen af 2009 og er "det laveste antal i 51 år", siger Sanchez, der selv er tidligere politisk fange.
Kommissionen, der hvert halve år udsender en rapport om menneskerettighederne i Cuba, oplyser, at landet havde flere end 15.000 politiske fanger for 45 år siden.
Sanchez siger, at omkring 40 politiske fanger har meddelt, at de er ved at blive udspurgt af myndighederne. Det sker i interview, der plejer at finde sted umiddelbart før en løsladelse.
- Der indløber oplysninger fra fængslerne om, at de er ved at interviewe dem, forbereder dem og spørger dem om, hvad de har planer om, når de kommer ud, siger Sanchez.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker