Den cubanske regering løslod lørdag den politiske fange Arnaldo Ramos, der var en af 13 politiske fanger, som har nægtet at forlade landet og rejse i eksil.
- Han blev løsladt, og jeg er meget lykkelig, siger hans kone Lidia Lima til nyhedsbureauet AFP.
Hun tilføjer, at hendes mand nu kommer sig i et hus i det centrale Havana.
Den 68-årige Arnaldo Ramos var én blandt 52 politiske fanger, som præsident Raoul Castros regering den 7. juli tilbød at løslade efter forhandlinger med Havanas ærkebiskop Jaime Ortega.
Af de 52 blev 39 løsladt, efter at de var gået med til at forlade Cuba og rejse til Spanien med deres familier. De sidste 13 nægtede at forlade landet og måtte blive i fængslet.
Nu har myndighederne så alligevel besluttet at løslade Arnaldo Ramos, en økonom, der blev idømt 18 års fængsel for sin kritik af systemet. Han var den ældste af 75 modstandere af styret, der blev anholdt i 2003.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker