Cuba melder om den værste dag siden pandemiens begyndelse
Turismen i Cuba menes at være skyld i de højeste smittetal i landet siden pandemiens begyndelse.
Det seneste døgn er der fundet over 6000 nye smittetilfælde i Cuba, hvilket er rekordhøjt og næsten det dobbelte af, hvad man registrerede for få dage siden.
Cuba oplever i øjeblikket det værste udbrud i landet siden pandemiens begyndelse og særligt provinsen Matanzas og landets hovedstad, Havana, er ramt.
Omkring halvdelen af alle nye smittede er blevet registreret i Matanzas, hvor badebyen Varadero har taget imod en del turister siden slutningen af sidste år.
Den genstartede turisme har sandsynligvis øget smittespredningen, melder de lokale sundhedsmyndigheder.
- Det er næsten unødvendigt at sige, at dette er den værste dag for Cuba siden pandemiens begyndelse, siger Francisco Durán, der er regeringens ledende epidemiolog.
Antallet af smittetilfælde er steget gradvist siden slutningen af sidste år, efter at Cuba genåbnede for turismen i november.
I alt har Cuba registreret 219.000 smittede og 1431 coronarelaterede dødsfald.
I hele 2020 havde Cuba lige omkring 12.200 registrerede smittetilfælde.
Meldingen om rekordhøje smittetal fredag kommer, samme dag som Cuba har fået en lokal godkendelse til at tage sit eget bud på en coronavaccine i brug.
I juni meddelte producenterne bag vaccinen Abdala, at vaccinen er mere end 92 procent effektiv mod covid-19 efter tre stik.
Vaccinen er den første til at blive godkendt i Latinamerika. Cuba har også udviklet flere andre coronavacciner, herunder Soberana 2. Den giver en beskyttelse på 62 procent efter to doser ifølge cubanske myndigheder.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned