Cuba vil tiltrække investorer med skattefrihed
Regeringen i Cuba har udarbejdet et nyt sæt regler for udenlandske investorer.
Det er regler, der skal tiltrække kapital udefra til det kommunistiske land, som desperat mangler investeringer.
I den nye lov kan udenlandske investorer få halveret deres selskabsskat, og i de første otte år efter investeringen er der slet ingen skattepligt.
Loven er ikke vedtaget endnu, men det ventes at ske på lørdag, når nationalforsamlingen i Havana, hovedstaden i den caribiske stat, samles.
Regeringen siger, at udenlandske investorer med den nye lov vil kunne sove sødt og trygt om natten.
Der vil være sikkerhed for investeringen, og samtidig vil investeringerne bidrage til, at den kommunistiske stat trækkes længere ind i den globale handel.
Cuba modtager ikke amerikanske investeringer på grund af en handelsembargo, og i de seneste fem år er det ikke lykkes for Cuba at nå sine mål for investeringer.
Detaljer om den nye investeringslov blev kendt onsdag, da den officielle avis Juventud Rebelde skrev om den.
Investeringsloven har været ventet siden 2011.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker