Nato-landenes regeringer og offentlighed bør have mere fokus på risikoen for cyberangreb, som vil kunne lamme en nation langt mere end konventionelle krigshandlinger, advarer flere eksperter.
Kriminalitet og spionage i cyberspace er trusler, som ikke kan ignoreres, siger den amerikanske cyberekspert Melissa Hathaway, som fredag deltog i en konference i Estland for Natos særlige it-enhed.
Centrale anlæg som kraftværker er blevet mere sårbare, fordi de i dag er afhængige af computere, påpeger hun.
Charlie Miller, der er sikkerhedsekspert og specialist i testangreb på it-systemer, advarer om, at det ville tage to år og koste under 50 millioner dollar at forberede et cyberangreb, som kunne lamme USA.
- Et sådan angreb ville omfatte færre end 600 hackere, siger han.
Estland blev i 2007 udsat for et angreb, som lammede centrale virksomheder og satte regeringsorganer ud af spillet i adskillige døgn. Det skete på et tidspunkt, hvor den baltiske republik lå i konflikt med Rusland om et omstridt moment fra sovjettiden.
Ifølge Estland blev cyberangrebet sporet til officielle russiske servere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde