En bilist, der kørte uden kørekort og under påvirkning af hash, pløjede søndag ind i en gruppe amatørcyklister i det sydlige Italien.
Mindst syv er omkommet og mindst to andre alvorligt kvæstet. Ifølge nyhedsbureauet AP er antallet af dræbte otte.
De omkomne cyklister er alle mænd i alderen fra 35 til 58. De var amatørcykelryttere, som trænede på en landevej i det sydlige Calabrien.
Føreren af bilen er anholdt og sigtet for flere tilfælde af manddrab. Han er selv indlagt på hospitalet med mindre kvæstelser.
Han havde et barn med sig i bilen, som også blev lettere kvæstet ved ulykken.
Ifølge italiensk politi har blodprøver vist, at manden var påvirket af hash. Desuden måtte han slet ikke køre bil, efter hans kørekort for et halvt år siden blev inddraget på grund af uforsvarlig kørsel.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde