Cypern: Bankkunder mister 30 procent
For første gang efter mandagens redningspakke fra EU og Den Internationale Valutafond fortæller den cypriotiske regering nu, hvor mange penge personer med mere end 100.000 euro i landets banker kan se frem til at miste.
Indeståender på mere end de 100.000 vil blive udsat for en afgift på "omkring 30 procent", fortæller talsmand for regeringen Christos Stylianides til cypriotisk radio.
Der er dog endnu ikke kommet nogen officiel procentsats ud efter nattens aftale.
Afgiften gælder for bankkonti i Cyperns største bank, Bank of Cyprus.
Ifølge aftalen med långiverne skal landets næststørste bank, Laiki Bank, lukkes. Forretningen bliver opsplittet i en "god" og en "dårlig" bank, hvor man lukker den dårlige del ned over tid.
Den gode bank bliver til gengæld lagt sammen med Bank of Cyprus.
Redningsplanen giver 75 milliarder kroner i nødlån til Cypern, hvilket sikrer landet mod en bankerot.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker