Cypern ventes at stemme nej til redningspakke
Det er usandsynligt, at Cyperns parlament stemmer ja til den økonomiske redningspakke, der blandt andet indebærer en kontroversiel afgift på indlån i landets banker. Det siger en officiel talsmand fra regeringen, Christos Stylianides.
Cyperns parlament ventes tirsdag at stemme om redningspakken, som blandt indeholder en kontroversiel bankafgift, som pålægger bankkundernes opsparing en afgift på op mod ti procent.
Cyperns præsident Nicos Anastasiades informerede den tyske kansler Angela Merkel og EU's mandag aften.
Og mens Nicos Anastasiades har gjort det klart, at han er parat til at stå ved det, der blev aftalt, da eurozonens finansminister holdt møde i sidste uge, så insisterer han samtidig på, at EU må træde til med yderligere hjælp, siger talsmanden.
Ifølge talsmanden skal den cypriotiske præsident også tale med den russiske præsident, Vladimir Putin, i løbet af tirsdagen.
Beslutningen om at indføre en bankskat har vidtrækkende konsekvenser ikke bare for de lokale cyprioter med penge i banken, men også for tusindvis af europæere og russere, som har interesser på øen.
Den kommende indlånsafgift er en del af aftalen om krisehjælp fra EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF).
De cypriotiske myndigheder hævder, at bankskatten var en betingelse for at få krisehjælp, og regeringen kæmper nu for at få lovændringen igennem. Bankerne holder lukket de kommende to dage.
I weekenden strømmede cyprioterne til bankernes hæveautomater for at trække penge ud og dermed undgå den omdiskuterede afgift.
Parlamentet mødes tirsdag eftermiddag klokken 16.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned