Israelske soldater var ikke forberedt på den voldelige modstand, som de mødte om bord på nødhjælpsflåden, der var på vej til Gaza.
Det siger den israelske forsvarschef, general Gabi Ashkenazi, som onsdag afgav den hidtil mest detaljerede forklaring om militærets plan under operationen den 31. maj, hvor ni pro-palæstinensisk tyrkiske aktivister blev dræbt.
Den voldelige aktion førte til voldsom international kritik af Israel og har belastet det israelsk-tyrkiske forhold.
- Idf-kommandosoldater undlod at få ryddet dækkene med chokgranater, og de kom derefter direkte ind i et håndgemæng fra deres helikopter. De blev mødt af mænd med jernkøller og knive. Der blev endda skudt på dem, siger Ashkenazi.
Operationen blev hurtigt "kaotisk", understreger han.
- Efter den første soldat var kommet ned fra tovet, var der intet andet valg end at fortsætte med planen.
Den internationale fordømmelse af Israel førte til en lempelse af blokaden mod Gaza.
Blokaden skal forhindre, at våben kommer til det Hamas-styrede område, men den har ført til store afsavn for 1,5 millioner palæstinensere, som mangler basale fornødenheder.
Ashkenazi var den tredje højtstående israelske leder, som har afgivet forklaring til en særlig undersøgelseskommission, der undersøger hændelsen. Tidligere har premierminister Benjamin Netanyahu og forsvarsminister Ehud Barak afgivet forklaring til den israelske undersøgelseskommission.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie